Geelsgårdskolen er et helhedstilbud, hvilket betyder, at der til hver elev er tilknyttet et tværfagligt team af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, didaktiske vejledere og IKT-vejledere, fys-/ergoterapeuter, psykologer, talepædagoger og sygeplejersker. Her kan du læse om vores helhedsorienterede tilgang.
Vi tilbyder skolegang for elever fra 0.-10. klasse samt Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). For at skabe bedst mulig trivsel og udvikling er eleverne på Geelsgårdskolen fordelt på Spor 1, 2, 3 og 4 efter de behov, de hver især har for undervisning, pædagogik, omsorg og træning. Hvert spor har medarbejdere med høj specialisering inden for specifikke diagnoser og funktionsnedsættelser, ligesom rammer og faciliteter er tilpasset elevgruppen på hvert spor. Du kan læse mere om de enkelte spor og vores målgrupper nedenfor.
Alle spor samt STU har fritidsordning efter skoletid og i ferierne, og hvert spor tager på lejrskole sammen hvert 3. år. Læs mere om vores lejrskoleophold her.
Elever på skolen har også mulighed for at søge om plads på Geelsgårdhjemmene, som er vores bosted og aflastning. Læs mere om Geelsgårdhjemmene her. Ønsker du at tilmelde dit barn til madordning eller daglig kørsel, kan du læse mere her.